Talkshow 58 – Apples Peek Performance event
Den 8 marts på kvindernes internationale kampdag, var der Apple Keynote, og denne gang var titlen Peek Performance.
Og som vi plejer, dækkede vi det live med et talkshow, delt op i et pre show hvor vi klogede os på hvad vi ville få at se, og et after party, hvor vi samlede op på det vi faktisk fik at se.
Før keynoten havde der været rygter ude om at vi ville se en ny iPhone SE, og at vi nok fik præsenteret en ny Mac computer med navnet Mac Studio, med en ny tilhørende skærm der ville være knap så dyr som den dyre skærm til Mac Pro computeren.
Men der var også rygter om at Apple havde leget med titlen til eventet, og at Peek i virkeligheden var fordi de ville lancere en AR brille
Du ved på nuværende tidspunkt alt hvad der blev præsenteret, men vi kommer rundt omkring i snakken i vores pre show del.
Og i vores After Party del, kan du høre om de nye maskiner er drømmen for Video producenter (som Hans og Brille jo er)
Og jo de har travlt med at producere Video og live stream hos Create Media, så jo der er blevet lidt langt mellem vores talkshows.
Om de flækker firmakortet og køber de nye Mac computere, ja det får du nok først at vide i næste Talkshow 🙂